Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældrebestyrelse

Alle klynger har en forældrebestyrelse, som består af forældrerepræsentanter fra alle daginstitutioner i klyngen, personalerepræsentanter og klyngelederen. Forældrerepræsentanterne bliver valgt blandt medlemmerne i hver institutionens forældreråd.

Bestyrelsen holder møder ca. 4 gange om året. Møderne afholdes i forlængelse af institutionernes lokale forældrerådsmøder.

Hvad laver forældrebestyrelsen?

Forældrebestyrelsen fastsætter principper for klyngens arbejde og for samarbejdet mellem institutionen og hjemmet.

Som medlem af vores forældrebestyrelse har du mulighed for at få indflydelse på udvikling af rammerne for det gode børneliv i Ørestad. Sammen skaber vi den gode barndom for områdets børn.

Hos os er forældrerepræsentanterne med til at forme mødernes indhold og træffe principielle beslutninger til gavn for alle børn, forældre og personaler i klyngen.

Forældrene i bestyrelsen har en stærk stemme og mulighed for at være medskabere af en god og udbytterig dialog mellem forældre og personale.