Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Teamstruktur og kontaktpersoner

Teamstruktur og kontaktpersoner

I LilleArena har vi organiseret os i en teamstruktur, fordi vi mener den tager bedst højde for de skiftende behov blandt børnene, og fordi den udnytter ressourcer og kompetencer i personalegruppen bedst muligt.

Der kan være op til 24 børn i et vuggestueteam og 66 børn i et børnehaveteam. Flere teams er inddelt i faste undergrupper, hvor de samme børn og medarbejdere mødes til morgensamling og er sammen i aktiviteter og til frokost om formiddagen. Alle børn har faste spisegrupper. Teamstrukturen ændrer ikke ved normeringen, der er; 4 børn per medarbejder i vuggestue og 7,5 barn per medarbejder i børnehave om formiddagen, og 6 børn per medarbejder i vuggestuen og 11 børn per medarbejder i børnehaven om eftermiddagen, svarende til andre kommunale institutioner i Københavns Kommune.

Vi har to teamkoordinatorer - en i hver afdeling - der medvirker til at sikre den pædagogiske udvikling i teamstrukturen. For at sikre at ingen børn bliver overset i teamstrukturen har alle børn en kontaktperson, der samler trådene i forhold til det enkelte barn og sikrer dialogen mellem forældre og personale.